Omstridt sydafrikansk politiker eftersøges
Den tidligere leder for ANC's ungdomsorganisation Julius Malema, som er
en af de hårdeste kritikere af Sydafrikas politiske ledere, er blevet efterlyst af politiet.
Anholdelsesordren på Malema er blevet knyttet til korruption, men den kommer på et tidspunkt, hvor han spiller en central rolle i den omfattende konflikt i mineindustrien.
Malema er gået i spidsen for strejkende minearbejdere og kræver præsident Jacob Zumas afgang. Han er selv anklaget for at leve over evne og finansiere en luksustilværelse med penge fra korruption.
Den 31-årige Malema blev i april smidt ud af ANC, hvor han var fortaler for millioner af frustrerede sorte, der ikke er blevet bedre stillet under demokratiet.
Malema har opfordret minearbejderne til at skabe kaos i mineindustrien for at få gennemtvunget højere lønninger. Han har rejst rundt og talt ti de strejkende i en række miner - også i Marikana-minen, hvor vold har kostet 46 mennesker livet.
Malema har vakt opsigt med andre radikale udspil - blandt andet ved at relancere en antiapartheid-sang, som opfordrer til drab på hvide landmænd.
Han bor selv i et stort hus i et velhaverkvarter i Johannesburg og er vild med designertøj og dyre biler. Han er kendt for sit Breitling armbåndsur til 175.000 kroner.
Men trods bestræbelser i ANC på at få skubbet ham ud af rampelyset forbliver Malema populær blandt ANC's unge, som insisterer på, at de stadig opfatter ham som deres leder.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde