Latinamerikanske ledere, FN og USA støtter Ecuadors præsident, Rafael Correa, der i øjeblikket er udsat for et kupforsøg fra oprørske politibetjente, der angiveligt holder ham fanget på et hospital i byen Quito i den nordlige del af landet.
- De prøver at afsætte præsident Correa... længe leve Correa! skriver Venezuelas præsident, Hugo Chavez, på sin Twitter-profil.
Chavez mødes torsdag aften lokal tid med ledere fra Chile, Peru og Colombia for at støtte Correa. Præsidenterne fra Mexico og Argentina har også fordømt kupforsøget i Ecuador.
- Latinamerika vil ikke acceptere flere angreb på demokratiet eller forsøg på at tilsidesætte folkets vilje, der er manifesteret i stemmeboksen, siger Argentinas præsident, Cristina Kirchner, i en meddelelse.
FN og USA fordømmer kupforsøget mod Correa.
- Vi følger situationen i Ecuador meget tæt og udtrykker vores fulde støtte til præsident Correa og alle Ecuadors demokratiske institutioner, siger Mike Hammer, talsmand i Det Hvide Hus.
- Vi opfordrer alle ecuadorianere til at løse denne situation på en fredelig måde og med fuld respekt for retssikkerheden, siger Hammer.
Regeringen i Ecuador har erklæret landet i undtagelsestilstand på grund af de omfattende politiske uroligheder. Politifolk demonstrerer i Quitos gader, hvor betjente brænder bildæk af i protest mod, at regeringen har foreslået at reducere deres bonusser som del af en spareplan.
Nyhedsbureauet AFP skriver, at der er udbrudt kampe mellem tilhængere af Correa og politibetjentene uden for det hospital, hvor præsidenten angiveligt bliver tilbageholdt. Politichef Freddy Martinez afviser dog, at Correa bliver holdt som fange.
- Nej, han bliver ikke tilbageholdt, siger han til AFP.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde