Op mod 100 frygtes dræbt i jordskælv i Kina
Kinesiske myndigheder frygter at finde flere dræbte efter jordskælv, end de første meldinger tydede på.
Op mod 100 mennesker frygtes omkommet og tusinder af andre kvæstet i et jordskælv, der tirsdag ramte Kina.
Det oplyser Kinas nationale katastrofekommission ifølge nyhedsbureauet AFP.
Over 130.000 huse kan være ødelagt eller beskadiget i større eller mindre grad, skriver kommissionen i en udtalelse på sin hjemmeside.
Oplysninger er først på aftenen dansk tid fortsat sparsomme, og der er tale om en foreløbig vurdering af situationen i det ramte område.
Fem turister er blandt de omkomne, skriver det statslige nyhedsbureau Xinhua. 63 personer er kvæstet, heriblandt 30 alvorligt, tilføjer en embedsmand.
Der er ikke umiddelbart oplysninger om de dræbte turisters nationalitet.
Skælvet havde en beregnet størrelse på 6,5, oplyser USA's Geologiske Undersøgelser, USGS.
Det ramte i en bjergrig del af den sydvestlige Sichuan-provins tirsdag.
De første meldinger fra lokale tv-stationer lød på, at fire mennesker var omkommet og omkring 30 kvæstet.
Skælvet ramte i en sparsomt befolket egn omkring 200 kilometer vestnordvest for byen Guangyuan.
Rystelserne kunne angiveligt mærkes helt i Kinas hovedstad, Beijing, der ligger mere end 1200 kilometer væk.
Flere huse er kollapset i det ramte område, skriver det kinesiske nyhedsbureau Xinhua.
En nationalpark i Jiuzhai-dalen ligger i det område, hvor epicentret lå.
- Jeg mærkede det meget kraftigt, siger ejeren af et hotel i nationalparken i telefonen til det tyske nyhedsbureau dpa.
- Men ingen kom til skade, tilføjer han.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde