Mellem 70 og 80 mennesker er blevet dræbt i forbindelse med, at en tankbil er forulykket og eksploderet i delstaten Anambra i sydlige Nigeria. Det oplyser lokale aviser lørdag.
Tankbilen forulykkede fredag på en hovedvejen mellem byerne Onitsha og Enugu, oplyser politiet. I forbindelse med eksplosionen kom adskillige andre køretøjer i brand, heriblandt flere menneskefyldte minibusser.
- Ifølge et øjenvidne forsøgte en BMW, der havde kurs mod ulykkesstedet, at undvige den væltede tankbil. Så kom eksplosionen, der satte ild til og raserede bilen og de tre personer i den samt folk i seks minibusser bagved denne, skriver avisen This Day.
- Det var et frygteligt skue med mennesker fanget i minibusserne, der skreg af smerte, uden at der kom hjælp. Tilskuere græd og græd, forsætter avisen.
Forkullede lig og mennesker, der var brændt til ukendelighed, blev siden trukket ud af de udbrændte køretøjer.
Tankbilen var væltet, fordi den havde ramt et hul i vejen. Vejdirektøren i delstaten Anambra, Ben Ekenna, indrømmer, at vejene i området er i dårlig stand.
- Hvis der ikke hurtigt gøre noget, vil der ske tragedier som denne igen, siger han.
Trafikulykker er almindelige i Nigeria på grund af de udbredt dårlige vejforhold i landet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde