Snesevis af mennesker, måske op til 90, er brændt ihjel i Kunduz i det nordlige Afghanistan, hvor en tankbil er eksploderet.
Nato bekræfter fredag morgen, at kampfly fra alliancen har gennemført et luftangreb i området, men det er ikke helt klart, om det var Nato-raketter eller bomber, som fik tankbilen til at eksplodere.
Køretøjet var kapret af Taliban, men kørte fast i en flod. Her uddelte Taliban brændstof til de lokale, da bilen så eksploderede.
Kunduz-provinsens guvernør, Mohammad Omar, siger, at op til 90 mennesker er dræbt. De blev brændt ihjel i den enorme eksplosion.
En lokal politichef sætter dødstallet til over 60.
En lokal stammeleder siger, at tankbilen blev bombet.
- Vi giver både Taliban og regeringen skylden for det her, siger han.
En Nato-talsmand siger fredag morgen til Reuters, at alliancen gennemførte et luftangreb i Kunduz-provinsen "i aftes eller tidligt i morges". Men talsmanden gav ikke yderligere oplysninger.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker