Opdagelsen af hiv-sygdommen startede et kapløb med tiden

For 40 år siden opdagede en gruppe forskere en kobling, som skulle vise sig at få indflydelse på mange millioner menneskers liv.

De opdagede sygdommen hiv. Dermed blev det første skridt taget i kampen mod den hastigt voksende aidssygdom, som hiv viste sig at være et forstadie til.

- Derfra var opgaven enorm, fordi vi kæmpede imod et ukendt virus, siger Francoise Barre-Sinoussi.

- Vi var nødt til at lære alt om det.

Francoise Barre-Sinoussi er 75 år og virolog. Hun var en af forskerne på det franske lægehold fra Pasteur-instituttet i Paris, som 1983 forskede i sygdommen.

I 2008 modtog hun sammen med Luc Montagnier Nobelprisen i medicin for opdagelsen.

- Det var et kapløb med tiden, fordi vi fandt ud af, at virusset blev overført via blod, sex og fra mor til barn, siger Barre-Sinoussi.

Ifølge hende tager opdagelsen af hiv sin begyndelse tilbage i 1982. Her delte læger deres erfaringer med de første aidspatienter i Frankrig.

- De var overbevist om, at et retrovirus kunne være grunden til den nye sygdom, siger Barre-Sinoussi.

Hun havde beskæftiget sig med den særlige virustype i mere end et årti.

Franske læger mente, at aids måtte stamme fra det første opdagede retrovirus HTLV-1, som var forbundet med lymfekræft.

- Men vi troede ikke på den hypotese, fordi virusset skabte en hastig vækst i lymfocytter (en type hvide blodceller, red.), siger Barre-Sinoussi.

Derfor tog forskerne en lymfeknudebiopsi fra en patient for at se, om der var en sammenhæng mellem deres opdagelse og HTLV-1.

- I maj 1983 isolerede vi virusset og demonstrerede, at det var et retrovirus, som var anderledes end HTLV-1. Men vi var stadig ikke sikre på, at det forårsagede aids.

Året efter bekræftede den amerikanske forsker Robert Gallo det franske lægeholds opdagelse og koblingen mellem aids og hiv.

Det skabte imidlertid en diskussion om, hvem som var først med opdagelsen. Frankrig og USA blev enige om, at give begge parter æren.

I mange år var hiv og aids den sikre dødsdom. Sådan er det ikke mere. I dag kan hiv-smittede leve med sygdommen, hvis den holdes i skak af medicin.

Behandlingen er designet til at forhindre virusset i at sprede sig og udvikle sig til aids. Ifølge Aids-Fondet lever 38,4 millioner mennesker med sygdommen på verdensplan..

En af de mange er 62-årige Pascale Lassus fra den franske by Bayonne. Hun blev smittet i 1984.

Der gik et årti, før hun fandt ud af det. På det tidspunkt var aids den største dødsårsag blandt amerikanere i alderen 25 til 44 år.

- Jeg var chokeret, siger Lassus.

- Indtil da havde jeg levet et normalt liv, og mit immunforsvar stod af.

Efterfølgende blev Lassus' seks-årige datter også testet positiv. Ifølge lægerne ville datteren ikke komme levende igennem ungdomsårene.

Den eneste mulige behandling på det tidspunkt var azidothymidin (AZT), som var det første lægemiddel mod hiv og aids. Det havde voldsomme bivirkninger som eksempelvis ødelæggelse af knoglemarv og blodmangel.

- Jeg måtte vække min datter midt om natten, fordi det skulle tages en gang hver fjerde time, siger Lassus.

En ny kur ændrede situationen i 1995. Efter den blev taget i brug, knækkede dødskurven i USA.

I Frankrig lever Pascale Lassus og hendes datter stadig.

- I dag er min datter 35 år. Hun har også selv født et barn, som er hiv-negativ. Et lille mirakel, siger hun.

Virologen Barre-Sinoussi arbejdede resten af sin karriere på at finde en kur, som kan kurere hiv.

Fra 2012 til 2016 var hun præsident for International AIDS Society (IAS). Hun gik på pension i 2017.

Hiv er fortsat en uhelbredelig sygdom.

/ritzau/AFP