Det var godt, at den amerikanske bilgigant General Motors (GM) valgte et russisk-canadisk konsortium, da det skulle sælge datterselskabet Opel.
Det siger den russiske premierminister, Vladimir Putin. Han mener, at handlen bringer Rusland tættere på en sand integration i Europas økonomi.
Aftalen om den canadiske bildelproducent Magnas og den russiske statsejede bank Sberbanks fælles overtagelse af 55 procent af tyske Opel blev indgået torsdag.
- Jeg håber, at dette er et af de første skridt, som vil føre os mod reel integration i den europæiske økonomi, sagde Putin fredag.
EU er Ruslands største handelspartner, men Rusland har længe klaget over, hvad det ser som modvilje mod, at russiske firmaer kommer til at spille en større rolle i Europa. Rusland opfatter det som et urimeligt levn fra den kolde krig.
Også Sberbanks direktør, German Gref, er tilfreds.
- Denne handel er rettet mod fremtiden, siger Gref til det russiske finansdagblad Vedomosti.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker