Opel stryger 10.500 arbejdspladser

Selskabet Magna, der overtager den tyske bilfabrik Opel, vil skære 10.500 arbejdspladser væk.

Selskabet oplyser, at alene i Tyskland forsvinder der 4000 arbejdspladser.

I forbindelse med Magnas overtagelse af Opel fra den amerikanske bilgigant GM vil kun én fabrik blive lukket. Det er afdelingen i den belgiske by Antwerpen.

Magna regner med at kunne skrive under på overtagelsen inden for de næste to uger. Men handlen skal godkendes af EU, og derfor vil handlen formentlig først være endelig i sidste halvdel af november.

/ritzau/dpa

Opel fyrer medarbejdere med nye ejere og lukker fabrik i Antwerpen.

Offentliggjort Sidst opdateret