Udenrigsministeren i den afsatte regering i Honduras, Patricia Rodas, opfordrer det internationale samfund til at indføre sanktioner mod den siddende kupregering i det mellemamerikanske land.
- Vi opfordrer til, at ingen anerkender den siddende kupregering og til at boykotte den, sagde Patricia Rodas ved et pressemøde i FN's hovedkvarter i New York.
Patricia Rodas opfordrer også det internationale samfund til at modarbejde kupregeringens forsøg på at afholde et præsidentvalg i november, som var planlagt før kuppet mod præsident Manuel Zelaya.
Hun opfordrer især USA til at indføre sanktioner mod kupregeringen. 70 procent af Honduras' eksport går til USA, der allerede har standset millioner af dollar i hjælp og investeringer.
Præsident Manuel Zelaya returnerede til Honduras i september og har siden søgt tilflugt i den brasilianske ambassade i hovedstaden, Tegucigalpa.
Forsøg på mægling mellem Zelaya og kupregeringen er hidtil mislykkedes.
Situationen er siden kuppet i juni blevet dramatisk forværret med overgreb på tilhængere af Zelaya og økonomisk krise.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned