Opposition kræver præsident Zumas afgang efter skandalesag
Sydafrikas opposition vil have Jacob Zuma fjernet fra præsidentposten, efter han har overtrådt forfatningen.
Sydafrikas største oppositionsparti, Demokratisk Alliance, siger fredag, at det vil træffe alle de nødvendige foranstaltninger for at få præsident Jacob Zuma fjernet fra sin post, hvis parlamentet ikke gør det.
Udmeldingen kommer, efter at Sydafrikas forfatningsdomstol torsdag slog fast, at Zuma har overtrådt landets forfatning ved at bruge millioner af skatteydernes penge på at udbygge sit private hjem.
Også Mathews Phosa, der er tidligere leder af Zumas eget parti, African National Congress (ANC), kræver præsidentens afgang.
- Hele landet holder i øjeblikket vejret for at høre, om han (Zuma) og mit parti, ANC, vil gøre det rette og befri os fra dette mareridt, siger han.
I sin begrundelse torsdag sagde dommer Mogoeng Mogoeng, at Zuma har "fejlet i at opretholde, forsvare og respektere forfatningen som den øverste lov i landet".
Zuma har ifølge beregninger fra 2014 brugt 24 millioner dollar - svarende til cirka 158 millioner kroner - på ombygge sit landsted. Blandt andet har han fået bygget en swimmingpool, en hønsegård, en indhegning til kvæg og et amfiteater.
Jacob Zuma påstår, at alle ombygningerne er sket af sikkerhedsmæssige årsager
Dommer Mogoeng Mogoeng har givet finansministeriet i Sydafrika 60 dage til at fastsætte et rimeligt beløb, som Zuma skal betale tilbage. Herefter har Zuma yderligere 45 dage til at få det gjort.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker