Oprørere kom i kamp med regeringssoldater i en by i det østlige Myanmar, dagen efter, at det militærjuntastyrede land holdt det første valg i 20 år, siger myndighedspersoner.
Etniske rebeller beskød byen Myawaddy i Karenstaten med tunge våben, hvilket sårede to personer, siger en kilde fra regeringen i Myanmar, og vedkommende tilføjer, at militæret ikke umiddelbart besvarede ilden.
En unavngiven kilde fra det thailandske militær ved grænsen til Myanmar siger, at en rakatdrevet granat landede på den thailandske side ved Mae Sot. Den sårede tre mænd og to kvinder.
- Skudvekslinger er stilnet af, men den militære operation er stadig i gang i områderne omkring Myawaddy, siger thailænderen.
Resultatet af søndagens valg er indnu ikke afsløret, men de hidtigere meldinger tyder på, at militærets to partier, Solidaritetsunionen og Udviklingspartiet (USDP), har fået et overvældende flertal i parlamentet i et valg, som af de fleste betragtes som gennemsyret af svindel.
Ifølge Zipporah Sein, den thailandskbaseret generalsekretær for partiet KNU, udbrød der kampe mellem 300 soldater fra den demokratisk buddhistiske karenerhær og regeringssoldater.
Kampene er centreret om Myawaddy, men op imod 500 soldater fra den buddhistiske karenerhær og 800 KNU-soldater kan slutte sig til konflikten.
En lokal beboer i Myawaddy siger, at myndighederne har bedt de lokale om at blive indendøre.
- Vi kan høre skuddene, men vi kan ikke se, hvad der sker udenfor, siger han.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker