Opposition udtrykker mistillid til Suga en måned før OL
Oppositionen i Japan har ikke tillid til premierminister Yoshihide Suga, som bliver kritiseret for ikke at aflyse eller udsætte OL. (Arkivfoto) Foto: Unknown/Ritzau Scanpix
Unknown/Ritzau Scanpix
Den japanske premierminister bliver kritiseret for ikke at aflyse eller udsætte OL i Tokyo næste måned.
Japans opposition vil forsøge at give landets premierminister, Yoshihide Suga, et mistillidsvotum. Det sker med lidt mere end en måned til OL i Tokyo.
Sugas parti, det liberaldemokratiske parti, og dets koalitionspartnere i Komeito har imidlertid et flertal i underhuset i nationalforsamlingen, og forslaget forventes derfor ikke at overleve en afstemning.
Suga bliver blandt andet kritiseret for af oppositionen ikke at udsætte eller aflyse OL, der begynder den 23. juli på trods af fortsat coronasmitte i landet.
Der er stadig en undtagelsestilstand i Tokyo indtil den 20. juni.
Suga har ikke udelukket at opløse nationalforsamlingen, hvis der vedtages et mistillidsvotum mod ham.
Hans periode som premierminister og partileder udløber den 30. september, og han skal indkalde til nyt valg i underhuset inden 21. oktober.
Analytikere vurderer, at Suga sandsynligvis vil vente til efter OL med at annoncere valg.
Suga har kun siddet som premierminister i godt et år, når hans periode udløber. Han blev valgt som ny leder i september efter Shinzo Abe, der måtte træde af på grund af sygdom.
Han overtog posten i en kompliceret tid, hvor Japan allerede var i recession inden coronaviruspandemien.
Meningsmålinger har vist, at et stort flertal i befolkningen ligesom oppositionen ønsker legene aflyst eller udsat igen.
Alligevel har Japans regering og Den Internationale Olympiske Komite (IOC) indtil videre holdt fast i, at OL vil blive afviklet som planlagt fra 23. juli til 8. august.
De mener således, at legene kan arrangeres sundhedsmæssigt forsvarligt, med de mange tiltag og restriktioner, man har lavet. Blandt andet kan der ikke komme udenlandske fans til OL.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde