Rusland har været gennem en "spændt" periode med "opildnede følelser og politiske kampe", sagde Putin og understregede, at det nu er på tide, at alle arbejder sammen.
- Logikken i et modent demokrati er, at valgene slutter, og derefter begynder en ny og langt vigtigere periode med fælles arbejde, sagde Putin.
Han vandt præsidentvalget i sidste måned, selv om der vinteren igennem har været en bølge af demonstrationer, der har samlet op mod 100.000 mennesker til protester mod hans styre.
Demonstrationerne begyndte efter parlamentsvalget i december, som mange mener var gennemsyret af valgfusk. Det samme påstås om flere af de regionalvalg, der blev holdt samtidig med præsidentvalget.
Som et varsel om, at Putins næste seks år som præsident muligvis ikke bliver helt så lette som de seneste 12 år, udvandrede stort set samtlige 64 parlamentarikere fra partiet Et Retfærdigt Rusland fra salen.
Efter deres mening gav Putin et flabet svar på et spørgsmål om en partifælle, der sammen med flere andre har sultestrejket i 26 dage i protest mod valgfusk.
Partileder Sergej Mironov, der tidligere var en af Putins allierede, gav sine partikammerater besked på at forlade salen "på grund af Putins frækhed", skrev et af partimedlemmerne, Ilija Ponomarijov, på Twitter.
Onsdagens tale er formentlig Putins sidste store tale som premierminister, inden han den 7. maj tages i ed som Ruslands præsident.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned