Oppositionsleder i Kenya kræver stop for vold mod demonstranter
Ambassadører fra 13 lande, herunder Danmark og USA, siger i udtalelse at de er bekymrede over vold i Kenya.
Lederen af oppositionen i Kenya, Raila Odinga, kræver et øjeblikkeligt stop for volden mod demonstranterne i landet.
Det rapporterer den kenyanske tv-station KTN News ifølge Reuters.
Raila Odinga opfordrer desuden til dialog og international indblanding.
Voldelige demonstrationer har ramt Kenyas hovedstad, Nairobi, tirsdag, og adskillige demonstranter meldes skudt af politiet.
En paramediciner siger til Reuters, at mindst ti personer har mistet livet.
I en fælles udtalelse fra flere organisationer herunder Amnesty Kenya lyder det, at mindst fem personer er blevet dræbt af skud, mens 31 er blevet såret.
Demonstranterne er utilfredse med en ny lov, der medfører skattestigninger, hvis den bliver vedtaget.
I en fælles udtalelse siger ambassadører fra 13 lande, herunder Danmark og USA, at de er "dybt bekymrede" over den vold, der finder sted flere steder i Kenya.
- Vi er dybt bekymrede over den vold, der er set i mange dele af landet under de seneste demonstrationer, og vi er særligt chokerede over scenerne set ude foran det kenyanske parlament, lyder det i udtalelsen.
Politiet skød mod demonstranter, der tirsdag forsøgte at storme parlamentet i Nairobi. Dele af bygningen blev sat i brand og parlamentsmedlemmer måtte flygte i underjordiske tunneler ifølge lokale medier.
Kenyas præsident, William Ruto, vil holde et pressemøde tirsdag aften.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker