En bil med den iranske oppositionsleder Mirhossein Mousavi er blevet angrebet af "civilklædte mænd" på motorcykler, oplyser de iranske reformtilhængeres hjemmeside, Kaleme. Et medlem af Mousavis følge blev såret i forbindelse med angrebet.
Ifølge Kaleme var Mousavi på vej tilbage til Teheran efter at have deltaget i begravelsen af den reformvenlige storayatollah Hossein Ali Montazeri i Irans hellige by Qom.
Ved angrebet blev bagruden i Mousavis bil smadret, oplyser hjemmesiden.
Titusinder af mennesker deltog i begravelsen. Der blev råbt regeringsfjendtlige slagord, og begravelsesdeltagere blev angrebet af politiet.
Montazeri, der var en af Irans mest indflydelsesrige systemkritikere, døde søndag, 87 år.
For et halvt år siden opfordrede Montazeri landets unge til at fortsætte deres demonstrationer mod styret i Teheran efter det omstridte præsidentvalg i sommer.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned