En demonstration i Moskva endte nytårsaften med, at politiet greb ind og anholdt 35 demonstranter, blandt dem flere oppositionsledere.
En af de anholdte er den tidligere vicepremierminister Boris Nemtsov.
Nyhedsbureauet Interfax skriver, at demonstrationen blev holdt blot et par gader fra Kreml, og lokalmyndighederne i den russiske hovedstad havde givet tilladelse til demonstrationen.
Normalt demonstrerer oppositionen den den 31. dag i en måned for at henvise til forfatningens artikel 31, der taler om forsamlingsfrihed.
Demonstranterne råbte slagord til fordel for den tidligere rigmand Mikhail Khodorkovskij, hvis fængselsdom torsdag blev forlænget med seks år under en retssag, der kritiseres fra flere sider, herunder også internationalt.
Samtidig efterlyste demonstranterne politiske reformer.
På et tidspunkt gennembrød demonstranter, blandt dem Nemtsov, politiets linjer, hvilket førte til, at de omgående blev anholdt, skriver nyhedsbureauet RIA Novosoti.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde