Oppositionsrapport: 220 russiske soldater dræbt i Ukraine
Oppositionsrapport: 220 russiske soldater dræbt i Ukraine Foto: POLFOTO/AP
POLFOTO/AP
Rusland har støttet oprøret i Ukraine med milliarder af kroner, fremgår det af rapport fra dræbt politiker.
Mindst 220 russiske soldater er blevet dræbt i kampe i det østlige Ukraine i det seneste års tid, viser en ny rapport fra russiske oppositionsaktivister.
Rapporten var det sidste projekt, som oppositionspolitikeren Boris Nemtsov nåede at sætte i gang, inden han blev skudt og dræbt på åben gade i den russiske hovedstad, Moskva, i februar.
Den Kreml-kritiske politiker brugte åbne kilder og interviews med de efterladte til at dokumentere en anden virkelighed end den, der præsenteres af Ruslands præsident, Vladimir Putin.
Putin har flere gange fastholdt, at ingen russiske soldater kæmper i Ukraine, og at de, der eventuelt måtte være der, er rejst dertil frivilligt.
Efter drabet på Nemtsov har en række medlemmer af hans liberale RPR-Parnas parti samt flere journalister, der støtter oppositionen, gjort den 65 sider lange rapport færdig.
Forfatterne vurderer, at Rusland har brugt 53 milliarder rubler (6,9 milliarder kroner) i løbet af de seneste 10 måneder på at støtte de russiske "frivillige" og lokale oprørere samt til at forsyne dem med våben.
Vesten beskylder ligeledes Rusland for at sende våben og soldater til de separatister, der kæmper mod ukrainske regeringsstyrker.
En talsmand for Kreml afviser at kommentere Nemtsov-rapporten og kan heller ikke sige, om præsident Putin vil læse den.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde