Australien har betalt over 2,5 millioner australske dollar (13,5 mio. kr.) for at lokke den amerikanske tv-værtinde Oprah Winfrey til landet som led i et turismefremstød.
Besøget kulminerer i optagelsen af flere af hendes talkshows i Jørn Utzons berømte Operahus i Sydneys havn.
Oprah Winfrey overraskede et ekstatisk publikum mandag med meddelelsen om, at de alle vil blive fløjet til Australien af Hollywood-stjernen John Travolta på en ottedages ferie.
- Vi vil sejle i Sydney Havn, nogle vil smage på vinen i Australiens vinland, andre vil shoppe til de ikke kan mere i det trendy Melbourne, forklarede den amerikanske talkshow-dronning publikummet på 300 gæster.
Rejsen gennemføres i december. Forud er der gået næsten et års planlægning og Australiens minister for turisme, Martin Ferguson, siger, at projektet har fået 2,5 mio. australske dollar i regeringsstøtte.
The Oprah Winfrey Show ses i 145 lande.
- Oprahs beslutning om rent faktisk at komme til Australien er et afgørende kup, siger Ferguson til ABC Radio.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde