Oprørere angriber hovedstaden i Den Centralafrikanske Republik
Faustin Archange Touadera blev i slutningen af december genvalgt som præsident i Den Centralafrikanske Republik, selv om magtfulde oprørsgrupper har forsøgt at forhindre det. Foto: Florent Vergnes/Ritzau Scanpix
Florent Vergnes/Ritzau Scanpix
FN's fredsbevarende styrker i Den Centralafrikanske Republik bekræfter to angreb mod hovedstaden Bangui.
Oprørere i Den Centralafrikanske Republik har onsdag igangsat to angreb mod landets hovedstad, Bangui.
Det oplyser landets indenrigsminister, Henri Wanzet.
Angrebene er blevet stoppet i udkanten af byen, oplyser han.
Repræsentanter for FN's fredsbevarende styrke i landet (UN Minusca) bekræfter de to angreb på hæres styrker.
Det er det første angreb tæt på hovedstaden, siden præsident Faustin Archange Touadera i sidste måned blev genvalgt.
En talsmand for FN's styrker siger, at kampene fortsat er i gang.
Det er en koalition af oprørere, som nu anklages for forsøg på at kuppe sig til magten.
Angrebet onsdag morgen var rettet mod to hærbrigader 9 og 12 kilometer fra Bangui.
Et øjenvidne siger til nyhedsbureauet Reuters, at han så helikoptere, der cirkulerede over byen.
Landets seks mest magtfulde oprørsgrupper kontrollerer to tredjedele af landet. De har forsøgt at forhindre Touaderas genvalg som præsident.
Det guld- og diamantrige land med 4,7 millioner mennesker har været ramt af en voldsbølge siden 2013.
Det var det år, hvor den tidligere præsident Francois Bozize blev afsat under et oprør. Tusinder af mennesker er blevet dræbt. Flere end en million er blevet drevet fra deres hus og hjem.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned