Tjetjenske oprørere har påtaget sig ansvaret for ulykken på et russisk vandkraftværk, hvor 12 mennesker blev dræbt, mens 64 fortsat savnes.
Rebellerne skriver på en hjemmeside, at de brugte en anti-tank granat til at forårsage katastrofen på det hydroelektriske kraftværk Sajano-Sjusjenskaja i det østlige Sibirien.
- Helliget være Allah, den 17. august gennemførte vi en undergravende operation på det hydroelektriske vandkraftværk Sajano-Sjusjenskaja, skriver gruppen, der kalder sig for Martyrernes Bataljon.
Oprørerne afslører, at det lykkedes dem at placere en anti-tank granat i værkets maskinrum, og at den forårsagede "langt større skade, end vi kunne håbe".
Ulykken skete i mandags, da brud på et vandrør førte til oversvømmelser i turbinerummet på værket.
En talsmand for det statslige selskab RusHydro, der driver kraftværket, sagde tidligere på ugen, at de 64 mennesker, der savnes, formentlig er omkommet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde