Oprørere dræber fem i sudansk delstat
Mindst fem mennesker er dræbt, og flere end 20 er såret, efter at oprørere har angrebet Sudans krigshærgede delstat Syd-Kordofan.
En talsmand for den sudanske hær siger, at oprørerne affyrede otte granater mod delstatens hovedby Kadugli.
Angrebet mod byen blev gennemført af oprørere fra bevægelsen SPLM-N, der kæmper for at vælte regeringen i Khartoum.
-Ja, det er vores folk, der står bag angrebet, siger en talsmand for oprørerne, Arnu Ngutulu Lodi.
Den 9. juli sidste år løsrev Sydsudan sig fra det nordlige Sudan efter en folkeafstemning. Afstemningen var kulmination på en fredsaftale fra 2005, der afsluttede årtiers borgerkrig med styret i Khartoum.
Sammenstødene mellem regeringsstyrkerne og guerillaer i det sydlige Kordofan brød ud i juni, blot en måned før Sydsudan fik sin uafhængighed.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde