Oprørere dræber syv børn på skole i Aleppo
Syriens statslige tv rapporterer, at mindst 10 mennesker er blevet dræbt ved et bombardement af den regeringskontrollerede del af byen - blandt andet børn på en skole i al-Farqan distriktet. Samtidig fortsætter regeringshæren angreb på oprørerne i den østlige del af byen, hvor over 100 civile er dræbt i de seneste døgn. Foto: AP/Uncredited
AP/Uncredited
Regeringshær fortsætter angreb på oprørere i den østlige del af Aleppo, hvor 100 civile er dræbt på få dage.
Syriske oprørere har med et granatbombardement på en skole dræbt mindst syv børn i den regeringskontrollerede vestlige del af den syriske storby Aleppo.
Det oplyser overvågningsgruppen Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (Sohr).
Syriens statslige tv rapporterer, at mindst ti mennesker er blevet dræbt ved et bombardement af den regeringskontrollerede del af byen - blandt andet børn på en skole i al-Farqan distriktet.
Samtidig fortsætter regeringshæren angreb på oprørerne i den østlige del af byen, hvor over 100 civile er dræbt i de seneste døgn.
Regeringsstyrkerne og deres allierede fortsatte sine luftangreb, artilleribeskydning og nedkastning af tøndebomber natten til søndag i en fortsættelse af en ny offensiv, som er blevet fordømt af FN og USA.
En journalist fra det franske nyhedsbureau AFP i det østlige Aleppo siger, at gaderne ligger øde hen, og at kun ambulancer og nødhjælpsarbejdere bevæger sig ud.
Præsident Bashar al-Assads militær indledte nye angreb mod det østlige Aleppo tirsdag. Området har spillet en central rolle i den fem år lange borgerkrig.
Ifølge Sohr er 103 civile blevet dræbt - deriblandt 17 børn, siden regimets nye angreb begyndte.
FN's særlige udsending til Syrien, Staffan de Mistura, ankom til Damaskus søndag for at forhandle med den syriske udenrigsminister, Walid al-Muallem.
Der er stigende bekymring i det internationale samfund over de nye angreb, som har ført til lukning af hospitaler og skoler, og som har ødelagt nødhjælpsfaciliteter.
Men trods international fordømmelse har det syriske regime og dets allierede gjort det klart, at de vil fordrive oprørsgrupperne fra det østlige Aleppo, som siden sommeren 2012 har været kontrolleret af Assads modstandere.
Der er stadig over 250.000 mennesker i det østlige Aleppo, som har været belejret af regeringsstyrkerne siden midten af juli.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker