Mindst tre skiturister fra Moskva på vej til et skisportssted er blevet dræbt af militante oprørere i det nordlige Kaukasus.
Få timer efter angrebet fredag aften blev en skilift på et skisportsted i Karbadino-Balkaria-området sprængt i luften, rapporterer de russiske medier.
Angrebene finder sted på et tidspunkt, hvor det er højsæson for skisport i Nordkaukasus, der tiltrækker tusinder af turister fra andre dele af Rusland.
Turisterne var på vej netop til Karbadino-Balkaria-området, da de blev angrebet nær landsbyen Sajukovo.
- To personer iført masker og bevæbnet med automatiske våben tvang en minibus med turisterne til at stoppe og åbnede ild.
Af en meddelelse på en islamistisk hjemmeside fremgår det, at turisterne blev dræbt, fordi de var rejst ind i en "krigszone".
Regeringen i Rusland udkæmpede i 1990'erne to krige i den sydrussiske republik Tjetjenien i Kaukasus, men oprøret har i stigende grad udviklet sig til et islamisk oprør, der har bredt sig til andre republikker i regionen.
Angrebet mod turisterne er bekymrende for Rusland, der har udråbt Nordkaukasus som Ruslands fremtidige skisportssted.
I 2010 meddelte Ruslands regering, at der vil blive investeret 15 milliarder dollar (knap 82 milliarder kroner) i fem nye skisportsteder i regionen. Et af dem skal efter planen kunne huse 29.000 turister.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned