Oprørere er trængt ind i Muammar Gaddafis befæstede hovedkvarter i Libyens hovedstad, Tripoli. Det oplyser journalister fra nyhedsbureauet Reuters, der følger kampene.
Ifølge Reuters er oprørere trængt ind i Bab al-Azizyah-komplekset og skyder op i luften i begejstring.
Det er ikke klart, om Gaddafi befinder sig i det omfattende kompleks, der også rummer underjordiske beskyttelsesrum.
I første omgang forsvarede Gaddafi-tro soldater komplekset, men denne modstand hørte siden op, siger journalister på stedet.
Britiske Sky TV oplyste tidligere tirsdag, at der stiger røg op fra Bab al-Azizyah-komplekset som følge af et Nato-luftangreb.
Nato bekræfter, at alliancen har kampfly i luften over Tripoli, men vil ikke sige, hvorvidt man er i gang med at angribe Gaddafis hovedkvarter i byen.
En talsmand for Nato siger, at Gaddafi ikke udgør et mål for alliancens kampagne.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde