Der er udbrudt heftige kampe mellem regeringsstyrker og oprørere omkring Muammar Gaddafis befæstede hovedkvarter i Libyens hovedstad, Tripoli.
Ifølge den arabiske tv-kanal al-Arabiya er oprørere helt fremme ved Bab al-Azizyah-komplekset, hvor Gaddafi muligvis opholder sig.
- Rebellerne forsøger at komme ind gennem Den Gamle Port på den vestlige side. Hvis det lykkes dem, rykker kampene ind i komplekset, siger Maftah Ahmad Othman, en af oprørerne, til tv-kanalen.
Britiske Sky TV oplyser, at er stiger røg op fra Bab al-Azizyah-komplekset som følge af et Nato-luftangreb.
Nato bekræfter, at alliancen har kampfly i luften over Tripoli, men vil ikke sige, hvorvidt man er i gang med at angribe Gaddafis hovedkvarter i byen.
Tidligere tirsdag blev hotellet Rixos i Tripoli, hvor de udenlandske journalister er indkvarteret, rystet af en kraftig eksplosion.
Derefter genlød området af kraftig beskydning med artilleri.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned