Oprørere har kontrol over Tigrays hovedstad Mekelle
Oprørere har erobret kontrol over byen Mekelle, hovedstaden i Tigray-regionen i det nordlige Etiopien. Repræsentanter for den centrale regering er drevet på flugt, rapporterer BBC. Foto: Yasuyoshi Chiba/Ritzau Scanpix
Yasuyoshi Chiba/Ritzau Scanpix
Repræsentanter for Etiopiens centrale regering er drevet på flugt, rapporterer BBC.
Oprørere har erobret kontrol over byen Mekelle, hovedstaden i Tigray-regionen i det nordlige Etiopien. Repræsentanter for den centrale regering er drevet på flugt, rapporterer BBC.
Oprørernes kontrol over byen er en markant ny udvikling af en otte måneder lang krig i det nordlige Etiopien. Indbyggere i Mekelle siger, at oprørerne blev mødt med jubel fra befolkningen, da de tirsdag rykkede ind i byen.
- Vi har 100 procent kontrol over Mekelle, siger Getachew Reda, talsmand for oprørsbevægelsen Tigray Folkets Befrielses Front (TPLF).
Han tilføjer, at oprørerne har travlt med at jage alle fjender væk fra Tigrays territorium.
Nødhjælpsorganisationer har nu fuld adgang til Tigray. En våbenhvile erklæret mandag vil gøre det muligt for landmænd at dyrke deres jord, ligesom nødhjælpsgrupper vil kunne operere uden at have militær beskyttelse, hedder det i erklæringer fra begge sider om den nye situation i Tigray.
Våbenhvilen blev erklæret af Etiopiens centrale regering.
Den væbnede konflikt er koncentreret omkring den føderale regering og TPLF, som står i spidsen for Tigray, og som siden november sidste år har været i militær konflikt med den etiopiske hær.
Siden stridighederne i Tigray brød ud, er tusindvis af civile blevet dræbt, og over to millioner mennesker er fordrevet fra deres hjem.
Men siden er andre parter blevet involveret i konflikten - blandt andet militser og enheder fra Eritrea.
Hundredtusinder i Tigray har brug for humanitær hjælp, men nødhjælpsorganisationer har ikke haft fuld adgang til alle dem, som lider nød på grund af sikkerhedssituationen og lokalt bureaukrati.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde