Hundredvis af demonstranter, som i ugevis har holdt stand på Perlepladsen i Bahrains hovedstad, Manama, venter nu desperat på hjælp fra omverdenen.
Politiet har slået brutalt ned på opstanden og blandt andet sat ild til demonstranternes telte på pladsen.
Regeringsstyrkerne har også konfiskeret adskillige ambulancer, så befolkningen må bruge private biler til at fragte de mange sårede på hospitalet, siger en af byens indbyggere, Ahmad.
Han har de seneste dage deltaget i demonstrationerne på Perlepladsen i hjertet af byen og beskylder FN for at lukke øjnene for de blodige begivenheder.
Den unge demonstrant siger i en telefonsamtale med det svenske nyhedsbureau TT, at landet er i "total rædsel".
- Der er masser af mennesker, som er såret af skud. Både fra haglgevær og skarpe skud, fortæller Ahmed.
Han siger desuden, at det voldsomme angreb kom ud af den blå luft, efter at regimet kort forinden havde talt om at starte en dialog med oppositionen.
Umiddelbart efter trængte udenlandske soldater ind på pladsen, og ifølge Ahmad er befolkningen nu dybt fortvivlet og desperat efter hjælp fra FN.
- Vores eneste håb er international indblanding, men det føles som om, at alle har lukket øjnene for det, der sker her nu, påpeger han.
- Vi er på vej mod en situation som i Libyen. Vi er der ikke endnu, men vi er godt på vej. Oppositionen i Libyen har i hvert fald våben. Vi har ingenting, lyder meldingen fra Bahrain.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde