Oprørere i DRCongo trækker sig ud af besatte byer

Efter flere dages mægling fra afrikanske ledere begynder den væbnede oprørsgruppe M23 at trække sig tilbage fra flere byer i det østlige DRCongo, som gruppen fik kontrol over i sidste uge.

Offentliggjort Sidst opdateret

M23 er i gang med at trække sig ud af byerne Sake og Masisi og vil senere trække sig ud af den strategisk vigtige by Goma.

- Vi er i gang med at trække os ud af Sake og Masisi. Vore styrker er langt væk, og vi trækker os ud af Goma senere, siger Sultani Makenga, der er militær leder af M23, der består af deserterede soldater fra DRCongos regeringshær.

En talsmand for nabolandet Ugandas forsvarsministerium bekræfter oplysningerne og siger, at tilbagetrækning kommer efter mægling fra Uganda.

/ritzau/Reuters