I et forsøg på udrydde de sidste rester af Muammar Gaddafis regeringsstyrker, går libyske oprørere systematisk til værks og gennemsøger så godt som hver eneste gade i Tripoli torsdag.
Samtidig gentog de løfter om en dusør til den eller dem, der finder Gaddafi død eller levende. En talsmand for oprørerne siger, at Gaddafi efter al sandsynlighed fortsat befinder sig i Tripoli.
- Vi kan kun afslutte dette, når Gaddafi er fundet død eller levende, siger Mustafa Abdel Jalil, der er leder af oprørernes nationale overgangsråd, TNC.
TNC tilbød desuden amnesti til den eller de personer fra Gaddafis inderkreds, der tager livet af ham eller overleverer ham til oprørerne.
Natten til torsdag var rolig i Tripoli, efter at titusinder have fejret oprørernes indtog i byen og indtagelse af Gaddafis fæstning i hovedstaden.
Men kort efter daggry blev morgenroen brudt af lyden af mortergranater, som oprørerne anvendte for at bombe Gaddafi-tro soldater ud af bygninger og kældre flere steder i byen.
Oprørerne er også på jagt efter snigskytter, som har skudt på både oprørere og civile i hovedstaden.
Det er ikke tal på dræbte eller sårede inden for det seneste døgn. Men personale på byens hospitaler fortæller, at situationen er yderst vanskelig, og at der er mangel på forsyninger.
- Hospitalerne er fyldt med sårede, siger en læge.
Fire italienske journalister, der blev kidnappet onsdag af formodede Gaddafi-folk, er igen på fri fod. Den italienske avis Corriere della Sera rapporterer, at de fire blev holdt tilbage i en lejlighed i Tripoli, men er sat på fri fod torsdag morgen.
Selv om kampene er ved at stilne af over det meste af landet, kontrollerer enheder fra den tidligere regeringshær fortsat Gaddafis fødeby, Sirte, hvor der er kampe i gang, siger øjenvidner
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker