En gruppe svært bevæbnede mænd har gennemsøgt Corinthia-hotellet i Tripoli efter at have hørt, at Muammar Gaddafis søn Saadi befandt sig på stedet. De undersøgte alle rummene på hotellet i jagten på ham.
En journalist fra nyhedsbureauet Reuters så omkring seks oprørere ankomme til hotellet i en vogn med antiluftskyts monteret.
Mændene lød ind på hotellet, blokerede adgangen til elevatoren, hvorefter de gennemsøgte etablissementet rum for rum. Oprørerne fandt ikke Gaddafis søn.
Efter at oprørerne tidligere på ugen rendte hovedstaden Tripoli over ende, har det floreret med rygter om, hvor Gaddafi og hans familiemedlemmer befinder sig i byen.
I mandags forlød det, at tre af Gaddafis sønner, Saif al-Islam, Saadi og Muhammad, var blevet fanget af oprørerne.
Men allerede natten til tirsdag trådte Saif al-Islam frem i Tripoli for at vise hele verden, at han stadig var på fri fod.
Samtidig blev det meddelt, at Mohammed Gaddafi, den ældste søn, var flygtet fra de rebeller, som søndag havde pågrebet ham i Tripoli.
Rygterne om, at Gaddafis tredje søn, Saadi, også var blevet pågrebet af oprørerne, viste sig heller ikke at holde stik.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub