- Hvis denne mængde sprængstof var blevet udløst, kunne det have forårsaget en helt enorm blodsudgydelse, siger talsmand for Nationaldirektoratet for Sikkerhed, Shafiqullah Tahiri.
Sprængstofferne er fundet nedpakket i 400 tasker og gemt under dynger af kartofler på en lastbil i udkanten af byen.
- Tre pakistanske terrorister og deres to afghanske medsammensvorne, som placerede taskerne under kartoflerne, er pågrebet, siger Tahiri.
Mændene, siger han, er blevet trænet af medlemmer af Pakistansk Taliban, som har stærke bånd til Afghansk Taliban.
De afghanske myndigheder har gennem længere tid beskyldt Pakistan for at benytte oprørsgrupper som Afghansk Taliban som stedfortrædere i Afghanistan. Det benægter Pakistans regering, som også afviser, at der gives tilflugt til oprørere i landet.
I denne uge har oprørerne gennemført et koordineret angreb i fire provinser. I Kabul var målet diplomatiske områder og regeringsområder, som blev beskudt med raketter og våbenild. Det skulle angiveligt være som gengæld for amerikanske soldaters overgreb på afghanere.
Angrebene viser oprørets fortsatte modstandskraft knap 11 år efter, at Taliban i Afghanistan blev styrtet.
Afghansk Taliban har påtaget sig skylden for angrebene og siger, at man planlægger lignende angreb i de nærmeste måneder.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned