Oprørsleder er villig til at overholde våbenhvile i Libyen
Tysklands udenrigsminister, Heiko Maas, og den syriske oprørsleder, Khalifa Haftar, mødtes torsdag i Benghazi i Libyen for at drøfte en aftale om våbenhvile i det konfliktplagede land. Foto: Xander Heinl/Photothek. Net/Reuters
Xander Heinl/Photothek. Net/Reuters
Ifølge tysk udenrigsminister vil Khalifa Haftar overholde en våbenhvile trods en ikkeunderskrevet aftale.
Khalifa Haftar er i princippet gået med til en våbenhvile i Libyen.
Det siger Tysklands udenrigsminister, Heiko Maas, efter at have mødtes med den libyske oprørsleder i Benghazi torsdag.
- Han indvilgede - også selv om han ikke underskrev våbenhvileaftalen i begyndelsen af ugen i Moskva - i at overholde våbenhvilen, siger Maas.
- Det er ekstremt vigtigt, tilføjer han.
Torsdagens møde mellem lederen af den selvbenævnte Libyens Nationale Hær (LNA) og den tyske udenrigsminister fandt sted i kølvandet på fredsforhandlinger mellem de stridende parter i Ruslands hovedstad, Moskva, mandag.
Forhandlingerne mellem Khalifa Haftar og Libyens FN-støttede premierminister, Fayez al-Serraj, endte skuffende med en våbenhvileaftale uden underskrift.
Presset mod Tyskland stiger forud for en libysk fredskonference i Berlin på søndag for at få Haftar og al-Serraj til forhandlingsbordet.
Under sine drøftelser med Heiko Maas torsdag gik Khalifa Haftar angiveligt med til at deltage i søndagens konference.
Den tyske udenrigsminister nævner ikke, hvorvidt Fayez al-Serraj også vil deltage.
Mandagens forhandlinger i Moskva fandt sted efter diplomatisk pres fra Tyrkiet og Rusland.
De støtter hver deres side i konflikten - Tyrkiet støtter Fayez al-Serrajs regering, mens Rusland støtter Khalifa Haftars oprørshær.
Konflikten har nærmest delt Libyen op i to.
I den vestlige del af landet står Serraj i spidsen for den FN-støttede regering, der har hjemme i Libyens hovedstad, Tripoli.
I øst står Haftar og hans oprørshær, Libyens Nationale Hær.
Deres opgør eskalerede i foråret 2019, hvor Haftar og oprørerne rykkede mod Tripoli.
Siden er flere end 280 civile døde, og 2000 krigere har mistet livet. I alt er 146.000 libyere blevet fordrevet fra deres hjem.
Libyen har været præget af kampe siden 2011, da landets daværende leder, Muammar Gaddafi, blev styrtet.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde