Libyske rebeller strømmer ind i de centrale dele af Tripoli, og Gaddafis dage som landets leder synes talte.
En af topfolkene i oprørsregeringen advarer dog oprørsstyrkerne om, at regime-loyale soldater forsat gør sig gældende i hovedstaden.
- Jeg advarer jer om, at der stadig er lommer af modstand i og omkring Tripoli, siger Mahmoud Jibril i en tale på oppositionens tv-kanal Al-Ahrar ifølge nyhedsbureauet AFP.
Meldingen kommer, mens et af de centrale samlingspunkter i Tripoli, Den Grønne Plads, er overtaget af en jublende folkemængde, der vifter med oppositionsflag og skyder begejstret op i luften.
- Kampen er ikke ovre endnu. Med guds vilje, vil vores sejr være komplet om et par timer, tilføjer Mahmoud Jibril.
Samtidig har Libyens nationale overgangsråd (NTC) gjort det klart, at det snarest muligt flytter sine aktiviteter fra oprørsbyen Benghazi til hovedstaden Tripoli.
Det siger Ali Suleiman Aujali, som repræsenterer rådet i USA.
- NTC skal styre landet og flytter til Tripoli så hurtigt som muligt, lyder meldingen fra oprørsregeringen.
- Vi må naturligvis overveje sikkerheden i byen, og det er klart, at vores førsteprioritet lige nu er at finde ud af, hvor Gaddafi befinder sig, siger Aujali til CNN.
Samtidig forsikrer Mussa Ibrahim, informationsminister og talsmand for regimet,
at Gaddafi-styret er stærkt, og at "tusinder af frivillige og soldater er klar til at kæmpe".
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker