Det højtstående medlem af Libyens Nationale Overgangsråd, Mahmud Jibril, siger nogle få timer efter erobringen af Muammar Gaddafis hovedkvarter i Tripoli tirsdag, at den politiske overgang i Libyen begynder straks.
Han tilføjer, at emiratet Qatar vil være vært for et donormøde, der har til formål at indsamle 2,4 milliarder dollar (12,5 milliarder kroner) i støtte til det krigshærgede land for at kunne udbetale lønninger og sørge for lægebehandling og proteser til sårede.
På et pressemøde i Qatars hovedstad Doha siger Jibril, at "vi vil opbygge et nyt Libyen med alle libyere som brødre i en forenet, civilt og demokratisk nation."
- Dette er det nye Libyen, hvor alle libyere vil gå hånd i hånd for at tjene sit lands interesser og for at sikre lighed og retfærdighed for alle. Vi er nødt til at være transparente over for hele verden. Vi er også nødt til at koncentrere os om at hele vore sår, siger Jabril.
Jibril henvender sig også til Libyens unge med ordene: "I har givet os vores værdighed tilbage." Han hylder "vores revolutionære, som har skrevet en side i historiebogen. De gav mulighed for at befri Tripoli, og derfor er de i vore hjerter."
- Jeg vil gerne bekræfte, at det er jeres revolution, og I er nødt til at fortsætte marchen for at afslutte revolutionen og for at skabe og etablere den libyske stat for at kunne drive Libyen fremad.
Militærtalsmand Ahmed Bani siger til den arabiske tv-kanal al-Jazeera, at Det Nationale Oprørsråd agter at flytte dets hovedkvarter til Tripoli fra højborgen i Benghazi i løbet af de næste to dage.
Ingen har set noget til Muammar Gaddafi, hans familie eller nærmeste medarbejdere, siden oprørerne tidligere tirsdag stormede og indtog Gaddafis hovedkvarter i Tripoli. Slaget er dog ikke slut, da der fortsat er Gaddafi-loyale modstandslommer i landet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub