Det skal være slut med bankernes "ansvarsløse opførsel", og Kongressen skal i år vedtage love, der strammer kontrollen med bankindustrien.
Det sagde præsident Barack Obama mandag i en tale på Wall Street i New York op til etårsdagen for den amerikanske storbank Lehman Brothers kollaps, der udløste en gigantisk finanskrise og en global økonomisk krise.
Han bad bankindustrien om at vise ansvar og være ydmyge over for den kendsgerning, at det er skatteyderne, der har reddet den amerikanske bankindustri. Derfor bør bankerne opgive at udbetale de milliardbonusser til deres ansatte, som de planlægger i 2009.
Obama konstaterede, at en reform af bankindustrien skal basere sig på to principper: Gennemsigtighed og ansvarlighed.
Han gentog sit tidligere forslag om, at der etableres et forbrugeragentur, som skal sikre, at disse principper overholdes, når banker låner til menige amerikanere.
Han henviste til, at mange bankhandler før foregik i det skjulte, og det skal ændres med en reform, der regulerer bankernes aktiviteter.
Obama sagde, at han vil opfordre verden til at følge trop, når han i næste uge mødes til et økonomisk topmøde med stats- og regeringscheferne i G20.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned