Opsynsmand dræber 20 ved sufi-helligdom i Pakistan
Sufi-troende betragtes af nogle fundamentalistiske muslimer som vantro, blandt andet fordi de praktiserer deres muslimske tro gennem musik og dans. (Arkivfoto) Foto: AP/K.m. Chaudary (ritzau Foto)
AP/K.m. Chaudary (ritzau Foto)
En 50-årig opsynsmand ved en sufi-helligdom i Punjab har tilsyneladende bedøvet ofre og dræbt dem bagefter.
En opsynsmand og to formodede medskyldige er anholdt i provinsen Punjab, efter at 20 troende ved en sufi-helligdom er blevet dræbt med knipler og knive.
Politiet tror ikke, at der ligger et religiøst motiv bag drabene. I stedet menes opsynsmanden at være mentalt syg.
Fire af de dræbte er kvinder, som befandt sig ved sufi-helligdommen for Mohammad Ali nær byen Sargodha i det nordlige Pakistan.
Noget tyder på, at opsynsmanden og de to andre anholdte først har bedøvet deres ofre, inden de slog dem ihjel.
Ifølge politiet har opsynsmanden tidligere haft mentale problemer. Han har været kendt for at bruge vold over for de sufi-troende.
- Den 50-årige opsynsmand for helligdommen har indrømmet, at han dræbte disse folk, fordi han frygtede, at de var kommet for at slå ham ihjel, oplyser den lokale politichef.
- Den mistænkte forekommer at være paranoid og psykotisk, men det kunne også have relation til en rivalisering om, hvem der skal have kontrol over helligdommen, siger han.
En anden politiofficer fortæller om de døde, at deres tøj var gennemvædet af blod, og at der er tegn på, at de er blevet bedøvet eller forgiftet.
- Vi antager, at ofrene har indtaget et giftigt middel, inden de blev dræbt, men vi vil afvente, hvad den retsmedicinsk rapport fastslår, siger han.
Sufierne er forhadt af mange fundamentalistiske islamister, fordi de praktiserer deres muslimske tro gennem musik og dans.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde