Optimistiske EU-ministre tror på snarlig brexitaftale
Svensk europaminister og irsk premierminister har forventning om et gennembrud i forhandlinger om brexit.
En aftale om Storbritanniens afsked med EU kan være lige på trapperne.
Det håb udtrykker flere EU-lande, før deres udenrigs- og europaministre på mandag samles til møde om brexit. Her skal EU's chefforhandler for brexit, Michel Barnier, orientere om forhandlingerne.
- Jeg tror, at der kommer noget til mødet med Michel Barnier på mandag, siger Sveriges handels- og europaminister, Ann Linde, i forbindelse med et handelsmøde i Bruxelles fredag.
Optimismen deles af den irske premierminister, som har en central rolle i forløbet, da Irland deler grænse med Storbritannien.
- Jeg tror, at det er mere sandsynligt end ikke, at vi lander en aftale i de næste uger og før årets udgang, siger Irlands premierminister, Leo Varadkar, i Det Britisk-Irske Råd fredag ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Netop grænsen mellem Irland og det britiske Nordirland er den store udfordring. Begge parter vil på grund af den irske konflikt undgå en almindelig grænse med kontrol.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker