Optøjer rettet mod migranter får farvede kvinder til at lære selvforsvar
Mange især med etnisk minoritetsbaggrund er nervøse efter den seneste tids voldelige optøjer. Selvforsvar giver større selvtillid, lyder det fra deltagere i undervisningen. Foto: Maja Smiejkowska/Reuters
I en park i London lærer en gruppe kvinder selvforsvar i kølvandet på urolighederne i Storbritannien, der især har været rettet mod muslimer og migranter.
Ritzau RitzauSuban Abdulla, Reuters/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
På en idrætsplads i London ser Maya Hassan stolt til, mens omkring 30 kvinder hovedsageligt med anden etnisk baggrund bliver undervist i selvforsvar.
Kvinderne øver sig to og to på blå madrasser spredt ud på asfalten.
28-årige Maya Hassan dyrker selv kampsport og har taget initiativ til undervisningen i kølvandet på den seneste tids gadeuroligheder og voldelige overfald rettet mod muslimer og migranter i Storbritannien.
Hun vil hjælpe farvede kvinder med at få redskaber til at håndtere overfald. Samtidig kan de få selvtillid og udvide deres netværk efter optøjerne, der især har været rettet mod moskéer, hoteller for asylansøgere og politiet.
- Det giver dig lidt mere selvtillid, siger Maya Hassan om at kunne selvforsvar.
Annonce
- Du ved på en måde, hvad du skal holde øje med, hvordan du er opmærksom og får øje på ting, og hvordan man kommer ud af en rigtig dårlig situation.
Maya Hassan, som går klædt i den muslimske klædedragt hijab, er schweizisk statsborger af somalisk oprindelse.
This is not protest, it is pure violence.
We will have a standing army of public duty officers.
We will ramp up criminal justice.
We will apply criminal law online as well as offline.
Hun flyttede oprindeligt til Storbritannien, fordi landet efter hendes opfattelse var mere imødekommende over for etniske minoriteter end andre europæiske lande. Nu overvejer hun at arrangere flere kurser i selvforsvar.
Lignende kurser har også været holdt i Manchester.
Optøjerne begyndte, efter at tre små piger blev dræbt på en danseskole i Southport nord for Liverpool. En 17-årig dreng er mistænkt i sagen.
Umiddelbart efter var der falske oplysninger i omløb på de sociale medier om, at den 17-årige var radikal islamistisk migrant.
Det satte gang i voldelige antimuslimske og immigrationskritiske protester i en række byer. Hundredvis er blevet anholdt.
Kampsportsinstruktør Stewart McGill har lagt mærke til, at flere kvinder har meldt sig til undervisningen, efter at urolighederne startede.
Hos ham lærer kvinderne konkret taktik til, hvordan de kan forsvare sig selv for eksempel med spark og improviserede våben som bælter.
My number one priority is to make sure our communities are safe.
Thanks to our police forces, those who participate in violence online and offline will face the full force of the law. pic.twitter.com/hIaZ8pAzrY
En af deltagerne, Elza Annan på 24 år, føler sig mere selvsikker.
Annonce
- Jeg håber selvfølgelig, at jeg ikke får brug for de her teknikker, men det er nyttigt at kunne dem, siger hun.
Vreden har især rettet sig mod migranter, muslimer og asiater under urolighederne, og det har spredt frygt i etniske minoritetssamfund i Storbritannien.
Organisationen Tell MAMA UK, som overvåger "antimuslimske episoder", har modtaget mere end 500 anmeldelser, siden optøjerne startede.
/ritzau/Reuters
En gruppe kvinder modtager udendørs undervisning i selvforsvar af to instruktører søndag i London. Foto: Maja Smiejkowska/Reuters
Sagen kort
* 29. juli gik en 17-årig dreng ind på en danseskole i Southport nord for Liverpool bevæbnet med en kniv. Han dræbte tre piger og sårede ti med knivstik under et Taylor Swift-dansearrangement for små børn på danseskolen.
* Der spredte sig hurtigt falske informationer på sociale medier om, at den 17-årige var en radikal islamistisk migrant.
* Efterfølgende udbrød voldelige protester i flere byer rundt om i landet.
* Politiet har dog sagt, at den anholdte er født i Storbritannien, og at knivstikkeriet ikke var terrorrelateret. Det har ikke lagt en dæmper på urolighederne.
* Nogle steder har der også været moddemonstrationer med budskaber om antiracisme.
* Optøjerne er så voldsomme, at hundredvis er anholdt, og regeringen har holdt et to dage langt krisemøde.
Kilder: Ritzau, Reuters, Guardian, BBC.
/ritzau/
Maya Hassan er med til at arrangere selvforsvar for kvinder i kølvandet på en bølge af voldelige optøjer, der har ramt mange britiske byer siden 29. juli. Foto: Maja Smiejkowska/Reuters
Der bliver gået til den på de blå madrasser, som er rullet ud til lejligheden. Foto: Maja Smiejkowska/Reuters
Seneste artikler
Christian Jensen gav hug til Lars Boje og hyldede anonyme kilder
Ny streetbasketbane åbnet i Nakskov
Lokale folkeskoler blandt landets mest fagligt udfordrede
Stopper efter 140 år: - Vi kan ikke betale købmanden med traditioner
Byggerådgiver købte mellemnavnet "awesome" efter festival
Mest læste artikler
Bar lukker: - Tiden er kommet til at sige farvel
Indisk milliardær forpagter ikonisk kro
Dronning Mary deltager i afsløring på Lolland
Shelter brændt ned: Politiet efterforsker som brandstiftelse
De flyttede fra København til Lolland – og vil aldrig væk igen