Optøjer ved mindehøjtidelighed for indisk massakre
Mindst seks mennesker er kvæstet ved en mindehøjtidelighed ved Det Gyldne Tempel i byen Amritsar i det nordlige Indien.
Fredag markeres 30 årsdagen for massakren ved Det Gyldne Tempel i 1984, da den daværende indiske premierminister Indira Gandhi indsatte militæret mod adskillige sikher, der havde barrikaderet sig i templet. Omkring 450 sikher blev dræbt, siger de officielle tal.
Fredagens sammenstød opstod angiveligt, da sikher gik til angreb på hinanden efter noget klammeri om den mikrofon, der blev brugt, når folk skulle holde tale ved markeringen ved templet.
Ifølge lokale indiske medier er 12 mennesker blevet kvæstet, da rasende sikher trak såvel deres sværd som kæppe.
Det Gyldne Tempel er sikhernes vigtigste helligdom, og sikkerhedschefen i templet siger, at myndighederne hurtigt fik kontrol over situationen.
- Seks personer blev kvæstet og er kommet på hospitalet, siger Dalmegh Singh ifølge dpa.
- Vi er meget kede af, at sammenstødene skete på denne sørgelige dag, når vi mindes alle de uskyldige som døde, siger Prem Sing Chandumajra fra partiet Shiromani Akali Dal, der har magten i Punjab-provinsen.
Sikher hævder, at tusindvis af uskyldige pilgrimme døde ved massakren i 1984, mens myndighederne anslår, at tallet var omkring 450.
Indira Gandhi, der gav ordren til rømningen af templet, blev nogle måneder senere myrdet af to sikhiske sikkerhedsvagter, der menes at ville hævne angrebet.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker