Optrådte i Danmark i august: Rapperen Coolio er død
Rapperen Coolio er død i en alder af 59 år. Dødsårsagen kendes endnu ikke. (Arkivfoto). Foto: Rick Scuteri/Ritzau Scanpix
Rapperen bag megahittet "Gangsta's Paradise", Coolio, er død i Los Angeles, oplyser hans manager.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Den amerikanske rapper Coolio er død i en alder af 59 år.
Det oplyser hans manager, Jarez Posey, ifølge nyhedsbureauet AFP.
Rapperen optrådte senest i Danmark til koncertrækken 'Vi elsker 90'erne', som blev afholdt i flere danske byer.
Årsagen til Coolios død er endnu ikke blevet offentliggjort, men manageren oplyser, at dødsfaldet skete i Los Angeles i den amerikanske delstat Californien.
Coolio, der har det borgerlige navn Artis Leon Ivy Junior, er især kendt for megahittet "Gangsta's Paradise" fra 1995.
Annonce
Sangen var Coolios gennembrud, og den var soundtrack til filmen "Dangerous Minds".
Den strøg til tops på de amerikanske hitlister og forblev nummer et i tre uger og sikrede også Coolio en Grammy for Bedste Rapsang.
"Gangsta's Paradise" strøg også til tops på pophitlister i 16 europæiske lande og blev årets største sang på den amerikanske hitliste Billboard.
Hittet er baseret på Stevie Wonders klassisker "Pastime Paradise" fra 1976.
Rapperen blev født i 1963 og havde ifølge musikmagasinet Rolling Stones sin skolegang i Los Angeles-bydelen Compton, der blandt andet er kendt for at have mange bandemedlemmer.
Han udgav sin første single i slutningen af 1980'erne. Den hed "Whatcha Gonna Do".
I 1994 var han etableret på rapscenen i Los Angeles, fik en pladekontrakt med Tommy Boy Records og udgav debutalbummet "Fantastic Voyage".
Flere af Coolios rapkolleger har udtrykt deres sorg over rapperens død på sociale medier.
- Jeg er ude af den. Jeg har lige hørt, at min gode ven Coolio er død, skriver rapperen Vanilla Ice, der i lighed med Coolio var et stort navn i 1990'erne.
- Fredfyldt rejse, min bror, skriver rapperen Questlove på Twitter.
Annonce
I’m freaking out I just heard my good friend Coolio passed away.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde