Orban afviser aftale med EU om uddannelseslov
Viktor Orbán står fast på sin omstridte uddannelseslov, selv om EU-Kommissionen truer ham med en retssag. Foto: /ritzau/AP/Virginia Mayo
/ritzau/AP/Virginia Mayo
Ungarn vil alligevel ikke bøje sig for EU-krav til en uddannelseslov, siger premierministeren.
Ungarns premierminister, Viktor Orbán, afviser, at han lørdag har indgået en aftale med EPP, der er gruppen af konservative partier i EU, om en omstridt uddannelseslov.
Tidligere på dagen hævdede en talsmand for gruppen, at Viktor Orbán på et møde med topfolk fra gruppen havde lovet at bøje sig for EU-Kommissionens krav til at ændre loven.
Det afviser den ungarske regeringsleder dog ifølge nyhedsbureauet AFP.
- Der er ikke nået nogen aftale på dette punkt. Ungarn og EU-Kommissionen vil diskutere dette de kommende måneder, siger Viktor Orbán.
Hans uddannelseslov er omstridt, fordi den ifølge kritikere vil betyde lukningen af Central European University i Budapest. Universitet er finansieret af den amerikanske milliardær George Soros.
Loven vil desuden kræve, at alle organisationer, som modtager økonomisk støtte fra udlandet, skal registrere sig hos regeringen.
Onsdag gav EU-Kommissionen Ungarn en måned til at få ændret loven, ellers ville den slæbe Ungarn for retten.
Loven er uforenelig med de grundlæggende frihedsrettigheder for det indre marked i EU og strider mod den akademiske frihed, mener kommissionen.
Lørdag var Viktor Orbán til møde med en række topfolk i EPP i Bruxelles. Her gav han ifølge EPP-lederen Joseph Dauls talsmand et løfte om at opfylde kommissionens krav.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde