Orbán vil have strategisk medlemskab med Ukraine fremfor EU-medlemskab
Ungarns premierminister, Viktor Orbán, holder stadig kommunikationskanalerne med Rusland åben. (Arkivfoto). Foto: Yves Herman/Reuters
Til det kommende EU-topmøde skal optagelsesforhandlinger med Ukraine diskuteres. Orbán mener ikke, de er klar.
Ungarns premierminister, Viktor Orbán, foreslår fredag, at EU bør indgå i et "partnerskab" med Ukraine frem for at begynde optagelsesforhandlinger.
- Jeg taler for, at man i EU lander en strategisk partnerskabsaftale med Ukraine først.
- Det er ikke det værd at starte optagelsesforhandlinger, for vi ved ikke, hvad konsekvenserne af Ukraines medlemskab vil være, siger Orbán i et interview med den ungarske statsradio.
Premierministeren udlægger, at Ukraine har brug for at komme tættere på EU, før snakke om optagelsesforhandlinger kan gå i gang.
Orbán er den eneste EU-regeringschef, der fortsat har et bånd til Ruslands præsident.
I oktober gav han hånd til Vladimir Putin til en konference i Kina, hvilket skabte stor røre blandt EU's stats- og regeringschefer.
Han mener, at Ungarn er det eneste EU-land, som arbejder på en fredsløsning, og at våbendonationerne til Ukraine skal stoppe.
EU's præsident, Charles Michel, påpeger over for Reuters, at hvad Orbán foreslår allerede findes.
- Vi har en aftale med Ukraine, som giver mange muligheder for et tæt samarbejde.
- Til december skal vi have en dybdegående debat om, hvilken beslutning vi skal tage med, siger han, mens han er til klimatopmøde i Dubai.
Mandag var Michel i Ungarns hovedstad Budapest i et forsøg på at løsne spændingerne. Michel og Orbán havde et to timer langt møde, som sidstnævnte kaldte "brugbart".
Orbán har i den eneste tid vakt opsigt ved i EU-sammenhæng at true med et veto.
Det er både vendt mod EU-Kommissionens ønske om at give 50 milliarder euro og over fire år i støtte til Ukraine. Samt forslaget om at indlede EU-optagelsesforhandlinger med Ukraine.
EU-Kommissionen anbefalede i starten af november at starte optagelsesforhandlingerne.
Fredag siger en EU-talsmand ifølge Reuters, at det bliver meget svært at nå til enighed om den firårige støtte til Ukraine på decembertopmødet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker