Udenlandsk fødevarehjælp til det jordskælvsramte Haiti skal ikke skævvride landets interne konkurrence. Derfor vælger Folkekirkens Nødhjælp nu at trække denne type nødhjælp ud af katastrofeområdet.
- Udenlandske nødhjælpsorganisationer skal ikke blive ved med at pumpe fødevarer ind i Haiti, der på sigt vil total ødelægge landets egen produktion og handel. Vi bliver nødt til at udfase vores fødevarehjælp, så befolkningen begynder at købe fra de lokale bønder, siger generalsekretær fra Folkekirkens Nødhjælp, Henrik Stubkjær.
Hans udtalelser kommer i kølvandet på, at Haitis præsident, René Preval, ønsket at bremse fødevarehjælpen til Haiti for at undgå skade på landets økonomi.
I stedet beder præsidenten om hjælp til at genopbygge landet og til at skabe arbejdspladser i landet, hvor en stor del af befolkningen var arbejdsløse allerede inden jordskælvet.
Henrik Stubkjær er enig i René Prevals betragtninger. Men han understreger samtidig, at det kun må være fødevarehjælpen, der skal nedtones.
- Vi skal stadig bidrage med hjælp til selvhjælp. Vi har gang i projektet "cash for work", hvor vi ansætter den lokale befolkning til eksempelvis at rydde op i murbrokker. På den måde får de både et arbejde og penge, præcis som Preval ønsker det, siger Henrik Stubkjær.
/ritzau/
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet