Orkanen Irene får nu de amerikanske myndigheder til at evakuere omkring 250.000 mennesker fra New York.
- Vi har aldrig gennemført en tvungen evakuering før. Men vi ville ikke gøre det, hvis vi ikke mente, at stormen har potentialet til at blive meget alvorlig, siger byens borgmester, Michael Bloomberg.
Byen har desuden besluttet, at hele subway-systemet lukkes ned lørdag, før orkanen rammer.
- Det ville være fantastisk, hvis vi kan stå op mandag morgen og sige, at der ikke var nogle tragedier. Men en storm af den styrke vil erfaringsmæssigt kunne føre ofre med sig, siger Bloomberg.
Han opfordrer samtidig folk til ikke at vente til sidste øjeblik med at komme i sikkerhed. Samtidig bør folk holde sig ude af parkerne og allerhelst blive indendøre hele søndagen.
- Det vil være en god dag at sove længe, siger han.
Hospitaler og plejehjem i området blev tømt fredag i de berørte områder. Også nogle af New Yorks broer vil blive lukket.
Borgmester Bloomberg understreger, at selvom det i princippet er strafbart ikke at lade sig evakuere, så vil ingen blive strafforfulgt.
- Vi har ikke folk nok til at gå fra dør til dør. Men hvis man ikke efterkommer det, så vil der være folk, der dør, siger han.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub