Orkan rammer Nicaragua - over en halv million børn er i fare
Orkanen Eta rammer tirsdag Puerto Cabezas ved Nicaraguas caribiske kyst. USA's stormcenter kalder det en ekstrem farlig storm. Foto: Inti Ocon/Ritzau Scanpix
Inti Ocon/Ritzau Scanpix
En orkan med vindstyrke på 225 kilometer i timen rammer Nicaraguas caribiske kyst. Oversvømmelser truer.
Orkanen Eta, der er en af de kraftigste, der har ramt Mellemamerika i mange år, er tirsdag gået i land i Nicaragua i en fattig region langs landets caribiske kyst.
Det har ført til omfattende ødelæggelser, og livsfarlige oversvømmelser truer.
Det oplyser Nicaraguas katastrofeberedskab.
Orkanen ramte havnebyen Puerto Cabezas. Her blev tage revet af huse, og strømmen blev afbrudt.
Lederen af kriseberedskabet, Guillermo Gonzalez, oplyser, at stormen har raset siden midnat.
- Vi er virkelig bange. Der er stolper, som vælter, der er oversvømmelser, hustage er revet af, og noget af mit zinktag er faldet af, siger Carmen Enriquez, der bor i Puerto Cabezas.
- Vi brugte hele natten på at være bekymrede, og det er ikke holdt op med at regne. De siger, at det først lige er begyndt, fortæller hun.
Ifølge USA's stormcenter (NHC) er Eta en "ekstremt farlig" kategori 4-storm på Saffir-Simpsons skala på fem trin. Den bringer "katastrofale vindstyrker og pludselige oversvømmelser" med sig og kan ødelægge veje og broer.
1.277.000 mennesker i Nicaragua, herunder en halv million børn, er i fare under orkanen, oplyser FN's Børnefond (Unicef).
Ved middagstid (sidst på eftermiddagen dansk tid) havde Eta en vindstyrke på 225 kilometer i timen, mens orkanen langsomt bevægede sig ind over land syd for Puerto Cabezas.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker