Orkanen Harvey er nedjusteret til en kategori 1 storm
Beboere i Texas blev evakueret før Harveys ankomst. Mindst syv regioner med lavtliggende områder på Texas' kyst er blevet evakueret, og titusinder er rejst væk fra uvejrsområdet. Foto: /ritzau/AP/Courtney Sacco
/ritzau/AP/Courtney Sacco
Orkanen Harveys vindstød er taget af. Forinden var det den kraftigste orkan, der har ramt Texas i over 50 år.
Orkanen Harvey blev lørdag nedgraderet flere gange, da den bevægede sig hen over Texas.
Harvey var en kategori 4 orkan. Det var den kraftigste orkan, der har ramt Texas i over 50 år, da den sent fredag (tidligt lørdag dansk tid) ramte det amerikanske fastland.
Men den blev gradvis nedjusteret til en kategori 1 storm, da vindstødene var løjet meget af efter at have været oppe på 60 meter per sekund.
Stormen ramte først Texas ved byen Rockport - nær Corpus Christi. Det er et stort centre for olie og industri for det sydlige USA.
Mange beboere i de områder, hvor uvejret blev mest intenst, har sømmet skodder fast foran deres vinduer, og hamstret mad og livsfornødenheder.
Mindst syv regioner med lave områder på Texas' kyst blev evakueret, og titusinder er rejst væk fra området.
USA's præsident, Donald Trump, underskrev fredag en nødbekendtgørelse for Texas på opfordring fra Texas' guvernør, Greg Abbott.
Greg Abbott havde bedt præsident Donald Trump erklære Harvey som en føderal katastrofe. Så kan den føderale regering på forhånd frigive midler til nødhjælp.
I USA har indbyggere i delstaterne Texas og Louisiana længe forberedt sig på orkanen Harvey.
En evakuering i begge delstater har været undervejs i dagevis, før orkanen ville ramme.
Men siden fredag eftermiddag er befolkningen i de berørte områder blevet opfordret til at barrikadere sig i stedet.
Orkanen ventes at bringe stærke vindstød og havvand fra Den Mexicanske Golf. Men indbyggerne i de berørte områder vil også få store mængder vand fra oven, da orkanen skaber store mængder nedbør.
Det kan resultere i større oversvømmelser, advarer eksperter ifølge nyhedsbureauet AP.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde