Orkanen Harvey lukker hospital og lufthavne i Houston
Indbyggere i Houston vader gennem vandmasserne i et af de oversvømmede områder af byen. Foto: /ritzau/AP/David J. Phillip
/ritzau/AP/David J. Phillip
Patienter bliver evakueret fra Houstons største offentlige hospital, og begge byens lufthavne er lukket.
Et hospital i Houston er søndag ved at blive evakueret på grund af de kraftige oversvømmelser, der har ramt byen.
Oversvømmelser i hospitalets kælder har beskadiget strømforsyningen, oplyser dommer Ed Emmett, der står i spidsen for myndighedernes hjælpeindsats i Harris County, hvor Houston ligger.
De evakuerede patienter bringes nu til andre hospitaler i området, oplyser Emmett ifølge nyhedsbureauet AP på en pressekonference.
Det er ikke umiddelbart klart, hvor mange patienter der vil blive flyttet.
Hospitalet er langt fra det eneste offer for uvejret.
Houstons største lufthavn, Bush Intercontinental, er lukket fra klokken 10.24 lokal tid, og alle passagerflyvninger er aflyst, skriver lufthavnen på sin hjemmeside.
Indtil videre forventes den at genåbne mandag ved middagstid lokal tid.
Tidligere på dagen måtte Houstons eneste anden lufthavn, Hobby International, opgive at lade fly lette og lande på grund af store mængder regnvand på start- og landingsbanerne.
Også olieproduktionen ud for Texas er ramt af det voldsomme uvejr.
Omkring 22 procent af produktionen er stoppet på grund af den tropiske storm Harvey. Det oplyser de amerikanske myndigheder, der forvalter råstoffer (BSEE), til Reuters.
Omkring 105 olieplatforme i Den Mexicanske Golf er evakueret på grund af uvejret.
I selve Houston har tusindvis af mennesker kontaktet alarmcentralen for at få hjælp til at komme væk fra vandmasserne, oplyste byens borgmester tidligere på dagen.
USA's meteorologiske institut har advaret om, at der samlet set kan falde op mod 127 centimeter regn i visse dele af Houston-området som følge af orkanen Harvey.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde