USA's præsident, Barack Obama, afbryder sin ferie fredag og vender tilbage til Washington for at forberede sig på orkanen Irene, når den ventes at brage ind over USA's østkyst sent fredag aften eller i løbet af lørdagen.
Talsmand for Det Hvide Hus, Josh Earnest, siger, at Obama, der efter planen først skulle forlade Martha's Vineyard lørdag, besluttede, at det var mere på sin plads at være i Det Hvide Hus, når Irene ventes at ramme North Carolina og den amerikanske østkyst.
- Præsidenten har oplyst sine medarbejdere om, at han ønsker at forlade Martha's Vineyard fredag aften for at vende tilbage til Det Hvide Hus, siger Earnest til journalister.
Tidligere opfordrede Obama amerikanerne til at foretage de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, mens den ekstremt farlige orkan ifølge meteorologer er på vej mod USA's østkyst.
- Jeg kan ikke understrege dette nok. Hvis I befinder jer i orkanens formodede bane, så gælder det om at tage de nødvendige forholdsregler nu.
- Tøv ikke, udsæt ikke noget. Vi håber alle på det bedste, men forbereder os på det værste.
- Hvis I får en ordre til evakuering, så vær venlig at følge den, sagde præsidenten.
Irene, der nu betegnes som en kategori 2-orkan, ventes i løbet af det kommende døgn at nå land i North Carolina, hvor beboerne flygter fra de normalt travle strandsamfund, og uvejret risikerer at ramme New York.
Den amerikanske millionbys borgmesterkontor har besluttet at tvangsevakuere indbyggere i New Yorks lavereliggende områder.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde