Dødstallet i forbindelse med orkanen Irenes hærgen er steget til 14 og ikke som tidligere nævnt 15, oplyser myndighederne.
New Jerseys guvernør, Chris Christie, siger, at der blandt de seneste dødsfald er en kvinde, der blev skyllet væk i sin bil af en stormflod.
Christie havde tidligere oplyst, at en brandmand var død af de kvæstelser, han fik under en redningsaktion. Det viste sig siden, at den sårede brandmand fortsat var i live.
Der er rapporteret af seks dødsfald i North Carolina, hvor Irene gik i land tidligt lørdag med vindhastigheder på op til 140 km/t. Siden begav Irene sig op langs den amerikanske østkyst for blandt andet at ramme millionbyen New York.
Dødstallet havde indtil søndag morgen ligget på otte. De seneste indrapporterede dødsfald tæller blandt andre to mænd, der blev ramt af væltende træer i henholdsvis North Carolina og Virginia, en kvinde, der blev ramt af en faldende skorsten i Maryland samt kvinden i New Jersey.
I alt har seks mistet livet i North Carolina, fire i Virginia samt en i henholdsvis Connecticut, Florida, Maryland og New Jersey.
Det yngste offer for Irene var en 11-årig dreng, der blev dræbt af et væltende træ i Virginia.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker