Orkanen Matthew er på vej mod nord langs USA's østkyst
Ivonne Morales har sammen med sin baby, Bruno Ponce på ni måneder, søgt ly for orkanen Matthew i et Røde Kors-center i Fort Pierce i Florida. Orkanen raser i havet ud for det sydøstlige USA. Foto: AP/Douglas R. Clifford
AP/Douglas R. Clifford
Dødstallet efter orkanen Matthews hærgen i Haiti er oppe på næsten 900. Orkanen er nu over havet ud for USA.
Orkanen Matthew bevæger sig i øjeblikket nordpå langs USA's sydøstlige kyst.
Den befinder sig over havet, og inde på land i de amerikanske delstater fra Florida i syd til Georgia og videre til South Carolina og North Carolina er indbyggernes fokus stift rettet mod havet og Matthew.
Millioner af mennesker er evakueret, og mange steder er strømmen gået. Matthew pisker vand ind over kysten, og der er oversvømmelser flere steder.
Matthew har mistet en del af sine kræfter. Nyhedsbureauet AFP skriver, at den nu karakteriseres som en kategori to storm på skalaen, hvor fem er den kraftigste.
Matthew har før været i kategori fire.
En kategori to storm kan dog stadig bide fra sig med vindstød på op til 165 kilometer i timen, men da den i tirsdags tog fat på Haiti, skete det med 233 kilometer i timen.
Og i Haiti fortæller rapporter, at dødstallet fortsat stiger.
Lørdag morgen dansk tid er der meldt om mindst 877 omkomne i det fattige og underudviklede Haiti, der fortsat kæmper med at komme oven på igen efter et stort og ødelæggende jordskælv i 2010.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde